Nyheder

Teknologi-projekter kommer en tur igennem Løvens hule HTX edition

Tobias, Mads og Daniels projekt er noget ud over det sædvanlige. De har nemlig udviklet et termisk kamera med software, der kan analysere billeder. Formålet kommer dyr til gode. 

Pointen er nemlig, at kameraet skal anvendes i landbrug, hvor det installeres i maskiner, der høster på markerne. Kameraet vil opfange kid (og andre dyr), der befinder sig i markerne og dernæst alarmere landmænd, så dyrene ikke møder døden. Alene i Danmark køres 20.000 rålam ned under markarbejde – og det er årligt! 
En ekstra bonus ved det termiske kamera er, at høsten ikke bliver forgiftet af de mange bakterier, det indeholder, når der er døde dyr iblandt.

Vi kan med andre ord redde rigtig mange dyreliv ved HTX drengenes opfindelse, der går lige i hjertet på alle dyreelskere.

50454586_2006487396103169_2244364598230646784_o.jpg

Tobias, Mads og Daniel er i øjeblikket ved at forberede sig til, at projektet skal bedømmes i Løvens hule i uge 6.