Optagelse og optagelsesprøve

Optagelse og optagelsesprøve

Hvis du går i skole og søger om optagelse på Rybners Tekniske Gymnasium, skal du bruge dit UNI login og søge online.

Hvis du er gået ud af skolen og søger optagelse på Rybners Tekniske Gymnasium, kan du, hvis du er fyldt 18 år, enten søge online med digitalsignatur eller NemID, eller du kan udfylde ansøgningsskemaet og sende det med posten.

I alle tilfælde foregår ansøgningen via Optagelse.dk:

åbent hus-1-12

Ansøgningsfristen er hvert år den 1. marts

Hvis du søger efter den 1. marts, har du ikke krav på optagelse samme år, men du vil blive optaget, hvis du opfylder kravene - og hvis der er ledige pladser.

Ved optagelse som eliteidrætselev skriv Esbjerg Ordning-Eliteidrætselev eller Team Danmark-elev under Bemærkninger.

Optagelsesprøve

Optagelsesprøven afholdes i april 2019. Datoen er endnu ikke fastsat. Man skal afsætte 2-3 timer til deltagelse i optagelsesprøven.

Adresse: Sp. Møllevej 72.

Optagelsesprøven foregår i fagene dansk, matematik og engelsk.

Elever, som ikke er erklæret uddannelsesparat af en UU-vejleder, vil blive indkaldt til optagelsesprøve. Ligeledes kan elever, som ikke kommer direkte fra folkeskolen eller som går på en efterskole/skole, der ikke opfylder optagelsesbekendtgørelsens krav, blive indkaldt til optagelsesprøve. Læs mere under Lov nr. 1716 af 27/12/2016 §7, 8, 9 og 10 og §11.

Elever, der indkaldes, vil modtage et brev umiddelbart før prøven med yderligere oplysninger om tid og sted.

Mere information

Undervisningsministeriet har lavet en lille pjece: Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse - hvordan? Den kan du finde her:

Hvis du vil vide mere om uddannelsesvalg/uddannelsesmuligheder, så kig her: