Faglige konkurrencer

Faglige konkurrencer

En af de konkurrencer, Rybners Tekniske Gymnasium plejer at markere sig i, er DM i Teknologi og Erhvervscase, som afholdes af Danske Erhvervsskoler. Her er innovation og forretningstalent i højsædet, når gymnasieelever fra hhx og htx konkurrerer om produktudvikling og markedsstrategi.

DSC_2831.JPG

Regionale vindere af DM i Teknologi: Fra venstre er det Sabine Fredsted Stenger, Julie Them Betak, Lise Dahl Andersen og Line Schultz Jensen. Pigerne har lagt mange interessetimer i at udvikle professionelt præsentationsmateriale i form af visitkort, foldere, plancher m.m.

DSC_2834.JPG

DSC_2836.JPG

Derudover er der blandt andet Kemi-OL, Fysik-OL og matematikkonkurrencen Georg Mohr. Formålet med konkurrencerne er at stimulere interessen for det pågældende fag ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver, der i sværhedsgrad ligger ud over det, de møder i den daglige undervisning. 

Akademiet For Talentfulde Unge er et ekstra tilbud til de gymnasieelever, som gerne vil lære mere i fællesskab med andre vidensentusiaster. 

I en almindelig gymnasieklasse sidder gennemsnitligt to elever, der har evne og lyst til at arbejde ekstra med deres akademiske interesser. Akademiet samler disse fagligt engagerede elever og tilbyder dem muligheden for at blive dygtigere i et intenst miljø. Deltagerne er tilknyttet programmet i to år fra midten af 1.g. frem til midten af 3.g.

Akademiet for talentfulde unge17.png
Tre dygtige elever fra Rybners HTX- Mathias, Andreas og Sana - til dimission på Akademiet for Talentfulde Unge. Eleverne er flankeret af ATU-koordinator Renate Schröder-Petersen og uddannelsesleder Michael Fallesen.

DSC_3449.JPG

Lise Andersen fra 3.F fik en stor og lærerig oplevelse ud af at deltage i Kemi-OL, runde to, hvor deltagere fra hele landet mødtes til en weekend med forsøg, foredrag og konkurrencer på H. C. Ørsted Instituttet.