Kalender

MythBuster-ugen på htx gør det sjovt at lære om naturvidenskab

Ideen med MythBusters er naturligvis hentet fra tv-programmet af samme navn på Discovery Channel, hvor forskellige vandrehistorier afprøves.

I løbet af projektet undersøger htx-eleverne adskillige myter, som de demonstrerer ved forsøg for enten at verificere - eller modbevise - påstandene. Projektet er i sagens natur tværfagligt, men det knytter sig primært til fysik.

Projektugen kulminerer med en MythBuster projektaften, hvor forældrene får et oplæg om htx og eleverne efterfølgende præsenterer og demonstrerer de eksperimenter, som de har arbejdet med i ugens løb. Dagen efter får gymnasieeleverne besøg af en række 7. klasser, som ligeledes får myterne præsenteret og demonstreret. 

De indbudte folkeskoleelever kan stemme på den bedste stand og vinde fine præmier. På den måde får de et indblik i, hvordan man arbejder naturvidenskabeligt og desuden en fornemmelse af, hvordan miljøet på skolen føles.

Pressen og andre interesserede er meget velkommen til at kigge forbi begge arrangementer, som foregår i og omkring Teknodromen på Rybners Tekniske Gymnasium, Spangsbjerg Møllevej 72:

  •          Torsdag den 2. november kl. 18.30 - 21: Arrangement for forældre.
  •          Fredag den 3. november kl. 9 - 10.30: Arrangement for kommunens 7. klasser.

DSC_0180.JPG